Foreningens formål og værdier
I foreningens første love kan man blandt andet læse, at formålet var at søge vildtbestanden bevaret og forøget ved alle tjenlige midler – såsom udøvelse af hensynsfuld jagt, vinterfodring og bekæmpelse af skadevoldende vildt.
Disse grundlæggende værdier er fortsat centrale i foreningens arbejde den dag i dag.
Organisation og samarbejde
Viuf Sogns Jagtforening er en forening under Danmarks Jægerforbund og er en del af Jægernes Kommunale Fællesråd i Kolding Kommune. I samarbejde med de øvrige jagtforeninger i kommunen arbejder vi aktivt for at styrke vilkårene for vildtet, jægeren og jagten i lokalområdet.
Aktiviteter og arrangementer
Vi afholder en bred vifte af arrangementer i både Viuf og Almind. Aktiviteterne tilpasses løbende efter medlemmernes ønsker, og programoversigten opdateres jævnligt på hjemmesiden.
Her finder du også kontaktpersoner, hvis du ønsker yderligere information om de enkelte arrangementer.
Skydetræning og prøver
Foreningen tilbyder træning med både riffel og hagl på skydebanen i Vingsted. Her står erfarne instruktører klar til at hjælpe og vejlede på banerne.
Vi tilbyder:
- Hjælp til det obligatoriske riffelskydebevis
- Udstedelse af tysk skydebevis
- Vejledning til hagl- og riffelprøver
Gennem regelmæssig træning kan skydningen forbedres, og risikoen for anskydninger minimeres.
Jagtmuligheder
Foreningen råder over jagtarealer til trækjagt ved Skærbæk i Sønderjylland. Derudover arrangerer vi indimellem havjagter, når vejrforholdene tillader det – ofte med gode oplevelser og fine resultater.
Vi tilbyder også mulighed for deltagelse i:
- Kommunale jagter i Kolding Kommune
- Rågeregulering i kommunen
Disse aktiviteter sker i samarbejde med Danmarks Jægerforbund, Kolding.
Kontakt
Du er altid velkommen til at kontakte foreningens bestyrelsesmedlemmer, hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information.
Med jægerhilsen
Bestyrelsen
Nyheder
Input til regeringsgrundlag skal ud at leve
13. mar. 2026
Statsminister Mette Frederiksen har udskrevet folketingsvalg til afholdelse den 24. marts. Med andre ord har vi jægere relativ kort tid til at påvirke valget i en retning, som vil gavne naturen, vildtet, jagten og jægerne.
Medlemsundersøgelse 2026
12. mar. 2026
Torsdag den 12. marts udsender vi dette års medlemsundersøgelse og din mening tæller!
Skydebane indsamler via DJ
12. mar. 2026
Jagtforening risikerer at miste grundlaget for sin skydebane efter grundejers død. Derfor har foreningen sammen med DJ sat en indsamling i gang for at købe ejendommen.